Sikke et vejr - sådan et vejr, der nøjes med at bide lidt i kinderne og og som er så uendelig godt for sjælen. Sol og blå himmel, med temperaturer omkring frysepunktet og ingen vind.

Og så er der et fantastisk fotograferingsvejr. Så i dag er bloggen dedikeret til havebilleder - både varme og kolde. Fordi jeg kan og fordi jeg ikke kan lade være.

I butikken på toppen stod foråret der hvor julen lige har stået - og den ville med hjem.

Når julen er ude, er der næsten intet der slår fornemmelsen af at sætte foråret ind i stuen.

Ahhhh … og jeg har også en gul!

Ude på køleskabet hang der en invitation til et besøg i Dronninglund - og det måtte jeg da hellere tage imod. Dronninglund Sygehus tog imod, pænt tidligt på dagen, og AC gad godt køre mig - når jeg kan, smyger jeg mig udenom længere køreture.

I et snuptag var billederne taget og en forholdsvis blank dag kunne bruges til hvad vi ville. Og vi ville kigge på møbler til AC - der jo altså flytter hjemmefra om 25 dage. Vores yngste flytter hjemmefra!!!!!  Godt at vi har øvet os, da hun var på efterskole.

Inde i møbelhuset duftede der betagende af lækre lædermøbler - jeg elsker den dyre duft. Og får en ubændig lyst til at eje - meget. Jeg får nogle behov, som jeg ikke anede jeg havde, i den slags butikker. Men jeg holdt mig i skindet - sådan meget apropos ….

Lige ved indgangen hang der en vældig lampe og AC udbrød

Jeg tænker 70-erne!

Og jeg morede mig vældigt over hendes formfuldendte designersprog ….

Da vi havde travet det iskolde møbelhus tyndt flere gange, var blevet vist hen i juniorafdeling - fandt vi en sælger der gad, og som var rigtig kompetent. Vi fandt den helt rigtige sofa - god og blød seng om natten og dejlig sofa med chaiselong om dagen. En etværelses lejlighed må møbleres multifunktionelt - og når hun engang får to værelser er den stadig smuk som sofa. og med gæstesoveplads. Smart.

De kommer endda og leverer den, når hun er flyttet ind, mod en beskeden betaling.

Nu vi var ved det og AC sad ved styrepinden, gik turen ud til Bahne og hvad der ellers er derude - Sunset, f.eks. Men der kom nu kun mad i maven, Bahne fik lov til at beholde deres. det gjorde butikken på toppen ikke. Der måtte lidt i skabene efter nytåret. Vi skal simpelthen have fiskefrikadeller til aften. Uhmmmm ……

Det er simpelthen godt og livsbekræftende tv.

Han dukker op samtidig med Livvagterne, men pyt - vi fanger ham i (på) nettet.

Jeg har kværnet dem hele december og jeg holder ikke op - endnu - uhmmmm - jeg eeelsker clementiner!

De smager af jul og sommer på en gang - det er da ikke så skidt, vel?

Dagen måtte komme - julen blev båret ud under pust og støn. Ingen af os orkede det - men da AC kom hjem, var jeg gået i gang med at pille ned, så der var ingen vej tilbage.

Alt er pakket juletræet ribbet og sat udenfor. Det har været et dejligt træ, der først nu er begyndt at drysse - og de må da siges at være godt gået, efter næsten 14 dage i en varm stue.

Malou opførte sig eksemplarisk, hun er uhyre velopdragen og stopper straks ved et nej - hun gik lige så fint imellem nedfaldne kugler og undrede sig over hvad vi lavede.

Nu er her ryddet, og så må den nødvendige rengøring komme senere. AC er på vej til spejder og jeg har lovet at holde mig i skindet. I virkeligheden er jeg også over udmattelsens grænser, så det er godt nok. Julen er ude og januarlyset er ved at være gået ned, så skidtet ikke er så synligt.

Julen er hyggelig, men hold da op, hvor er der meget skidt i -  altså, i ordets forstand - underligt. Måske nisserne står bag. Nu er de tøjret i papkasser og vi ses først til næste jul - lige om lidt.

Om et ærmes tid er en lilla trøje mere klar til montering og vask, hæklet i tynd, tynd shetlandsuld og en smule lucca. - Senere kan den følges med den stribede, der ikke er kommet meget længere, end til at vente på knapper og vask.

Så om lidt har jeg to nye trøjer og en vest - når jeg altså har vasket to trøjer og en vest……..

Og jeg insisterer på at vaske dem i hånden - med sæbespåner! - Jeg er så gammeldags - og det stemmer ikke ret godt overens med dovenskab og træthed.  Jeg hopper alt for sjældent over, hvor gærdet er lavest - jeg er så dum …..

Der er forresten også en poncho, der venter på de sidste rækker.

Ikke, at jeg har fået pip - men hold da op, hvor er jeg træt af at være træt ……

Om et par timer kommer ældste og frue - og så står den på god gammeldags bilsemad bestående af verdens bedste kartofler - fra Lene og Landmanden i Vildmosen.

Aldrig i mit liv har jeg smagt så gode kartofler. Og jeg har smagt mange, for jeg er kartoffelelsker -og kender. Men de her - de tager prisen, som de bedste. Juleaften, da der var uhyre meget lækker mad, blev den hvide kartoffel højt berømmet, og det er ellers ikke den, der normalt scorer flest point juleaften.  Det var en god gave, Lene, som vi virkelig har nydt godt af allesammen. Og så er der ikke skyggen af dårligdom på en eneste af dem. Vi må om ad Vildmosen efter en sæk mere.

Men det var den biksemad - der er forskellige rester, der gerne må komme med, lidt oksekød og andet godt - spejlæg til - rødbeder og engelsk sovs, til de hardcore.

Jeg skal ikke lave maden - Ole skal, men nu må vi se, hvem der skal pille kartoflerne - som Ole og jeg lige har hentet i kælderen. Han går op og ned af kældertrappen, så jeg ikke gisper en eneste gang. Han styrer sit lamme ben så flot - den genoptræning han har fået er til ug med + og slange. Oles gåpåmod er stadig i topform.

Nu mangler vi bare min topform. Jeg er ikke et vintermenneske - det er både sandt og vist!

Lige før jul fik jeg noget fantastisk garn af Merete - og det måtte bare hækles op. Og ved hjælp af Liselottes opskrift og lidt puslen om, er det blevet til min yndlingsvest - den er af uld og silke og lun uden at være for varm - uhmmm, tusinde tak Merete, fordi du så muligheden.

Der er ikke en stump garn tilbage - det var som om garnet lige akkurat var tænkt til min nye lune vest. Og med Liselottes smukke broche er det lige i skabet.

Jeg kunne sidde op og sove - rent faktisk  - så gjorde jeg det - så jeg blev sendt i seng igen og sov, længe.

Men stadig hænger en tung træthed over hovedet og i kroppen på mig. En tur til købmanden på gåben hjalp lidt, men jeg er altså ikke til pæn brug.

Når vintergækkerne stikker hovederne op, vil jeg gøre det samme ……

Eller før, når jeg er udhvilet.