Nu troede jeg lige at jeg ville kunne kaldes en regelmæssig blogger. Men næhhh, jeg oplever simpelthen så meget at jeg ikke får skrevet om det ….
Snart, skal vi ikke aftale det?

Jeg sad sammen med AC i bilen på vej hjem. Jeg fra fys og hun fra seminariet, da Liselotte ringede:

Hvad laver du?

Jeg rodede mig ud i en lang forklaring om, at Ole og AC skulle til Aarhus og besøge oldemor og at jeg skulle hjem – og når man kender mig, ved man, at der kan være rigtig mange ord i den besked – som ingen fatter ….. Liselotte gjorde ……. heller ikke. Men enden på det hele blev, at nogen kørte til Aarhus og andre kom til te og hygge.

Igen ….. når man kender os, ved man at vi kommer rigtig langt omkring på kort tid.

Vi nåede strikkeopskrifter i en bog som jeg har lånt på biblioteket: Anette Danielsen: Det er ganske vist – med lækre ting til børn. Strikkebeslutninger blev taget og Kenneths  gode garn tænkt med.

Og så var der lige det lækre objektiv jeg fik af Ole i fødselsdagsgave, som i Liselottes hænder tryllede dette motiv frem fra min nye potteplante. Objektive beslutninger blev taget.

Og så var der plads til skæg ….

- og en masse snak inden Oline og Greg kom forbi til en lille snak i  vores store sofaflyder  og for at få et lift hjem sammen med Liselotte.

Og sådan kan en eftermiddag med udsigt til eget selskab hurtigt blive en sjov og snakkesalig eftermiddag i herligt selskab.

Så kom storken!

For 10 dage siden blev vi velsignet med endnu et barnebarn – en stor og velskabt dreng på 4050 g og 54 cm. Vi er så glade og stolte!

På dette billede er han 1 dag gammel. Aksel hedder han, efter sin oldefar, Oles afdøde far.

Allerede efter 4 timer var de hjemme igen med ham – alt i alt var de på fødegangen i 4 timer. Fra de kom ind og til fødslen gik der en time. Sådan!

Vi fik lov til at låne Anna i et døgn – det var luksus for os. Og for mellemste, der også var her på weekend – Anna er vild med at lege med sin onkel.

Aksel er så fin og lækker og allerede nu er han meget opmærksom og ligger og studerer ansigter. Han laver bevægelser med munden og jeg påstod at jeg anede et smil i går. Men det er nok bare mig …. hans far smilede helt bevidst da han var 14 dage gammel – det har vi billeder af!

Anna synes det er dejligt at Aksel er kommet ud og at mor er tynd igen, som hun siger. er en stolt storesøster, og det ser ud som om hun har accepteret sin lillebror. Vi havde hende på ferie  igen fra lørdag til søndag, og hun er helt som hun plejer. Glad og frisk, og meget snakkende og syngende.

Vi er så heldige at have to smukke og dejlige børnebørn!

Man kan sagtens se at Anna er vant til dyr – hun er vokset op med Salliehunden, og de leger godt sammen.

Når hun kommer her, er Pi en stor del af pakken – hun hilser på os – og så på Pi.

Modsat Malou, der er meget reserveret over for gæster – undtaget er dog Anne Cathrine, Jonas og mellemste – går Pi lige ind i folk på sine hvide poter. Hun er der hvor vi er – og Annas lege er meget interessante at studere.

I det hele taget er vores lille røde egernlignende ting, som Ole kalder hende, faldet rigtig godt til i vores familie. Hendes yndlingssted at ligge, er lige under min(e) hage(r) – der kan hun snildt ligge selv om ipad eller pc ligger i skødet. Det varmer altsammen.

Hun er så dejlig, og pelsplejen er hun dygtig til selv, jeg supplerer med en lille børste når hun ligger på mit skød. Det er svært hyggeligt og afhjælper hår i suppen.

Ole kræser om mig i sine bestræbelser på at få mig på højkant igen.

Han har hentet youghurt i spandevis, han har lavet kartoffel/porresuppe – altså fra bunden – og han har bagt lækkert brød. En af de første dage bagte han rosinboller, og dem kunne jeg ikke nyde/spise. Øv.

Men nu stornyder jeg alt hvad han disker op med. Det har været pandekager, stegt rødtunge og en lækker pastaret med spinat. Kæft, hvor bliver man madhungrende efter sådan en omgang.

Netop nu ses disse boller til afkøling i køkkenet sammen med en duftende rugbrød.

Jeg sætter pris på det hele ….. og føler mig forkælet.