Mit kamera er til træning. Eller.

Det ligger i bilen.

Som er til træning. Eller.

Ac er til træning.

Hun har lånt bilen. Eller.

Som hun sagde:

Jeg tror jeg tar’ bilen når der er så varmt!

Hvor kom den fra? Hvem sagde fælleseje

Nå, men mit kamera dukker vel op.

Og bagefter skal jeg op og sidde i en stol i ældstes have, guidende svigerdatteren udi lugningens kunst. Mens ældste kører hækaffald på lossepladsen. Han har klippet sit livs første tjørnehæk. Og kan kunne li’ det. Det skulle vi lige have vidst.

Og bagefter er der dømt lækker grillmad og intens hygge i haven i Gug.

Bendsen er jo flyttet hjem til sin mor igen, og er har hun det som blommen i et æg, men hun savner kattene!

Nu har hun imidlertid fået en ny ven - hun er god til venskaber.

En hare har fundet vej, og de snakkede længe, gad vide om hvad.

Svigerdatteren var hurtigt inde efter kameraet, og imens blev der udvekslet erfaringer om livet i fangenskab kontra det vilde liv i bakkerne bagved.

Super godt fanget - og jeg kunne ikke modstå de smukke billeder og det herlige motiv, så jeg kom til at låne fra hendes blog, for at dele med jer. Jeg håber jeg er tilgivet, Mette

Det har da været den dejligste dag, med glade unge mennesker, frisk luft, hav, mere hav, masser af kilometer og smuk, smuk natur -  og nu er jeg helt og aldeles brugt.

I morgen er der heldigvis også dømt sommerdag - uhmmm! 

-og jeg lever.

Sådan skal en sommerdag være, lun og dejlig. Om lidt drager jeg nord på igen - og henter Ole. Han har taget fri i eftermiddag, fordi vi gerne vil besøge mellemste og hans kæreste, der ferierer i Slettestrand. Kæresten sidder i kørestol, så vi ved at stedet er handicapvenligt og det gør altså livet lidt lettere.

Nede på den brede strand, går der en træbeklædt vej ned til vandet - det er altså smart. Måske vil jeg endda bade i dag, eller ….

God mad og godt selskab.

Ældste tog turen op med Ole og den eneste tur jeg skal ud på i aften, er for at smutte ham hjem til sig selv.

God arbejdsfordeling

Sidste år hæklede jeg tæpper i vildskab og begyndte på nummer fire. Så nåede jeg et mætningspunkt og lagde det væk efter den første tredjedel.

Nu er det taget til nåde og rækkerne smutter mellem fingrene - meget velegnet som Tourhækleri. Og et tæppe kan man vel altid bruge …..

Jeg venter på Ikeafolket, der har meldt deres ankomst omkring 20.30 - Jeg har sat noget kødsovs over, det passer sig selv og kan serveres med spaghetti, når de kommer.

Ole spiser med her, og så skal han videre til Brønderslev. Det det lyder til, at jeg er udnævnt til chauffør, AC kørte til Århus og ældste kører hjem.

Det gør ingenting, jeg har ikke andet for.

Og det er ikke mig!

AC og svigerinden er, heldige asener og Ole og ældste er på besøg hos farmor. Så er der også top på bilen og jeg samler kræfter til i morgen, hvor Ole og jeg vil besøge mellemste og hans kæreste der ferierer i Slettestrand.

Men jeg har plukket en buket blomster og hygget mig med både Touren, kaffen, kattene og hækleriet.

En af mine yndlinge er perikum. Den er lysende smuk.

Og frøstanden er smuk i buketter, faktisk købes de i dyre domme hos blomsterhandlerne i efteråret.

Det er godt at være selvforsynende.

Engang lærte jeg noget rustik blomsterbinding af en af Silkeborgs allerdygtiske blomsterdekoratører. Jeg blev ikke særlig dygtig, men jeg nød det meget. Vi skulle selv medbringe materialerne så i den periode plantede jeg haven til med en masse spændende planter, der var gode til buketter og dekorationer. Smalle elefantgræsser, pæoner, en masse efeu, hortensiaer, og mange flere ……

Det meste er her endnu, og det er næsten altid muligt at gå ud og finde lidt til vasen. Gad vide, hvorfor jeg gør det så sjældent?

Lige nu blomstrer de overvintrede dahliaer, og èn gang, har jeg plukket. Det er for lidt, for de fleste planter har godt af at blive beskåret - det giver flere blomster.

På denne tid er gul ikke den mest fremherskende farve i bedene.

Men der hvor den kommer lyser den op - noget så gevaldigt endda.

Nede under blodbøgen bor denne store og statelige staude, som jeg stadig ikke kan huske navnet på. Vi har fået den af vores bagbo, og han kalder den Vejgaardblomsten, fordi det var en fremherskende staude, dengang pengene var små og man delte sine stauder med hinanden. Den var således at finde i næsten enhver have her i bydelen. Ligesom vi også har hjortens trøst. Men det er en anden sag, eller i hvertfald en anden farve.

Hun er tosset!

Hun tror, at hun er en flok køer …. eller

Høstanemonen er sprunget ud, og der kommer masser af dem Jeg holder meget af den fine dunede blomst, der breder sig så villigt. Og som trives i skygge. Det må den nemlig gerne i vores have.

I ældstes have er der også masser af dem, de er gode til at dække trælse steder, som f.eks. komposten.

AC er gået amok på sit værelse.

Der bliver ryddet op, smidt ud, flyttet om og ikke mindst gjort rigtig godt rent. Hun har scoret vores ekstra seng og så kan hun bygge sig en stor dobbeltseng af sin egen seng og ekstrasengen. Boksmadrasser er en god ting.

Hun får en hel hule derinde  - jeg er spændt på resultatet. Jeg blander mig ikke.

Hun benyttede sig af havemandens muskelkraft til at få flyttet sengen ind - sådan en havemand er god at have, i sin have. Han er så vakker og omgængelig. Han gør det jeg beder ham om og han laver ingen ulykker.

Nu har vi en fint klippet tjørnehæk -  den er en fandens ting at klippe. Den er høj som i Tornerose, og en stikkende sag, med masser af småinsekter i.  Han kløede på og kom igennem, heldigvis havde naboen klippet den oveni, det plejer Ole at gøre, og det gjorde ikke projektet mindre.

Det er stikkende bæster af begge slags. Den ene vælger vi at leve med - tjørnehækken. Og nu er den klippet!

Men hvepsene, der igen har valgt at slå sig ned i et lille affaldsrum under huset - de skal væk. Helt væk.

De har før boet der, og da måtte vi have en giftig mand til at komme og sprøjte boet. Som en sniger kom han tidligt om morgenen, gav dem et ordentligt pulver, og ingen har set dem siden - før nu - igen - øv!

Jeg hader hvepse.

Kyllingen sender sine veldufte ud i huset, de nye kartofler er pelset.

Og mens der brases, er der basis for at sidde og svælge i billederne af Oles hindbær. Hindbær, hvor der ikke er den mindste spor af dårligdom i. Ikke en eneste træls larve. De er smukke og helt rene,  - og lige til at spise fra grenen. Og det gjorde vi. Buskene er placeret sådan, at man kan nå fra sin kørestol - det er en god ide.

Vi har ingen bær i haven, ellers ville det være helt oplagt med rysteribs til kyllingen.

Når vi kiggede ud ad vinduet, så der ganske dejligt ud.

Vi samlede kaffen sammen og gik ud. Det var ikke dejligt. Der var så koldt!

Og nu ligger jeg her og forsøger at få varmen, inden jeg skal til at supervisere AC i, at stege en hel kylling. Den ferske kylling spøger stadig, og hun har lige proklameret, at hun ikke kan lide at røre ved fugl. Da hun har mindre, kravlede hun næsten ind i juleanden, i bestræbelserne på at fylde den med stuffing. Tiderne skifter.

Og kyllingen bliver stegt. Måske skal den grydesteges, med skilt sovs og hele svineriet.

Forleden søgte vi fred og ro, og det var rehabs køkkenhave ikke leveringsdygtig i.

Der var stillet en kæmpe trampolin op i en af de tilliggende haver, og et af børnene, syntes ikke det var så retfærdigt, det der foregik - så skænderierne var højlydte. Og forurettede.

Det behøvede vi heldigvis ikke at forholde os til. Vi fortrak over til en anden del af den store have. Det er hyggeligt at lytte til legende børn, men altså ikke til utilfredse børn, med klagende, forudrettede stemmer.

Under linden, på plænen under Oles vindue, er der placeret en fin pavillion, med nogle elendige klapstole. Så, Ella, nu brokker du dig. Hold op med det!

Man skulle være et skarn, hvis ikke man nød den fantastiske plet.

Ahhhh, høje træer….jeg elsker træer, og lysets spil i dem.

Jeg har endnu ikke siddet og sumpet over Touren endnu i år.

I dag vil jeg. For det kan da ikke passe, at de har hviledag i dag. Det har jeg nemlig - ryggen er stadig ikke helt god!

AC er kørt op til sin far - de vil ud og handle, har jeg hørt. Det er en ting, de har sammen. Hun er en haj til at pakke kørestolen sammen, det går tjept.

Jeg var hos Ole i forgårs og da var der dejligt i haven, i pavillionen under det der træ vi ikke ved hvad hedder. En lind eller en ask?

Nå, det var den tour, jeg kom fra …..

Ældste og kæreste meldte deres ankomst - de vil gerne låne bil og trailer, til afhentning af nogle møbler. City Syd lørdag formiddag incl. trailer. Godt det ikke er mig.

Og de ville tilmed på lossepladsen, også med trailer - den samme lørdag formiddag. Gys. Men jeg klager ikke - for jeg listede noget affald med.

Vi hyggede os med noget morgenmad, inden de kørte. Lun leverpostej og lækker brieost på nyristet toastbrød - uhmmmm lækkert. Det er så hyggeligt at de nu bor så tæt på os.

Så var det, at jeg lige ville vande en krukke eller tre. I regnvejr. Nogen blev mere gennemblødt end krukkerne.

- og masser af træning forude.

Juhhhuuuu - jeg er blevet accepteret til et ophold på Montebello.

Der er sol og sommer - og masser af skønhed  -  det kan jeg skrækkelig godt lide.

Og det er ikke træning altsammen - der venter også et hav - uhmmm, men kun i weekenden.

Mon ikke jeg glæder mig?

Jeg strejker, eller rettere, min ryg gør.

Jeg var udsat for en af Nettos allerringeste indkøbsvogne. Den var nærmest rustet sammen, så forhjulene blokerede. Jeg asede og sled, hver gang jeg skulle skifte retning, - det er ikke befordrende for en ryg af min slags - slet ikke!

Jeg skulle have ladt lortet stå og have forladt butikken, uden at handle færdig, - men så blev jeg lige påholdende - der sad en tyver i!  Og idet jeg skriver dette: Den kunne jeg  vel have fisket ud, eller kan man?

Hvor om alting er. Nu har jeg ondt i ryggen for en del mere end en tyver. Hvor dum har man lov til at være. SUK****

Der var ellers købt en lækker fersk kylling - hvis ferskt råt kød kan være lækkert. Nok om det. Ikke om jeg orker at lave mad nu. Nå, men. Den holder sig snildt til i morgen. Eller mere.

Jeg orker lige at smide en et par skiver brød med godt skinke i toasteren.

NB.: jeg handler aldrig i den Netto igen. Gamle skidt!

AC er kommet hjem, en kæmpe oplevelse rigere. Der er blevet taget masser af billeder og jeg har set hver eneste. Især har jeg nydt dette billede!

Hun har fortalt og fortalt, grinet og grædt - det er den største oplevelse hun har haft i sit liv.

Siden hun var 10 år, har hun fulgt Melanie C fra Spice Girls tæt. Så var der et par år omkring 15-årsalderen, hvor det ikke var så tæt, men nu får den på alle tangenter. Det er akkurat, som det skal være.

Med en så stor fan i huset, kan det jo ikke undgåes at jeg lytter med, og jeg synes også hun er god, især kan jeg så godt lide, at hun behandler sine fans så venligt og opmærksomt. Ingen stjernenykker her. Hun virker som en helt almindelig pige, med talent for at synge og danse.

Og nu har AC snakket med Melanie C.

Vagterne slap AC igennem hegnet til hende. Hun fik en varm knuser og en lille snak, noget hun har drømt om i så mange år. Og hun fik signeret alle sine CD’er

Åh, hvor er jeg glad på hendes vegne - denne sommer blev god - en studentereksamen og et møde med Melanie C!