Mal din dag

Så til hest

Thursday 29. July 2010 klokken 18:12 · 5 kommentarer · Familien, I livet

Min søde svigerdatter gav mig et lift til ridning – også selv om der er langt derop – til gengæld gav jeg en ridetur.

Hun er gammel ridepige og det så man straks – hun steg til hest i et smut, lige fra jord til sadel, vi andre stiger op via rampe.

Og så red vi derudad – jeg måtte bestemme ruten og jeg valgte den ultimativt smukkeste på denne årstid. Gederamsen er som en lilla skov, og man skulle være et skarn, hvis ikke man nød turen.

Lilla  - lilla – lilla – så langt øjet rækker – så bliver det ikke meget bedre.

Vi var kun os to til hest, min trækker og ridefyssen – og min hest lagde ud med en vældig fart – det var sjovt at gå i rask skridt.

Jeg havde smurt en madpakke som vi nød på udsigtpladsen – og så skulle hun hjem til lille Anna, det er længe at være væk fra det lille pus, der forresten allerede har fået sin første tand. Der er bid i den lille smukling. Tak for lån af moren, lille Anna.

Åhhh, hvor har jeg hygget mig!

5 kommentarer indtil videre ↓

Læg en kommentar

Jimmy