Man er helt træt i ansigtet. Og trækker pÃ¥ smilebÃ¥ndet. Det klukker lidt. Og sÃ¥ griner man …. og sÃ¥ bliver man øm i kinderne og i maven  istedet.
Alligevel har jeg valgt, ikke at tage i latterklub i dag. Yngste agerer chauffør for sin veninde og for Nan, latterinstruktøren – sÃ¥ hun er kørt ud for at samle op. De skal grine igennem i aften. SÃ¥længe hun ikke griner nÃ¥r hun kører.
Jeg har småsovet hele eftermiddagen, med Malou fastmonteret på brystet. Trætheden er grum og i morgen skal jeg i smertegruppe på Smertecentret i 3 timer. Der samles kræfter sammen til det.
Hmmm – jeg tror jeg vil holde strikkeklub sammen med mig selv inde i sofaen, mens jeg klukker over stort og smÃ¥t.
Â
Sommetider er det bedste valg at vaelge fra!
Det har du fuldstændig ret i Tina
og det skal jeg øve mig i. Mon ikke det er en svær øvelse for de fleste?
Det lille ord nej, det eksisterer for at bruges …
Jeg øver mig Irene
N-E-J 