Det kunne se ud som om det er en sammensværgelse.
I gÃ¥r, lige midt pÃ¥ den solrige dag opgav den ævred. Blub, sagde det, og sÃ¥ var den død — bilen.
Heldigvis skete det på Sofievej og ikke nede i Limfjordstunnellen, hvor det er forbundet med kollisionsfare, at køre i stå. Den har aldrig fejlet spor, så det kom som et lyn fra en klar himmel, udfaldet. Også mod vores uafhængighed.
Nu mærker vi abstinenserne. Alle de ting vi lige kunne smutte efter – glem det.
- Yngste havde lørdagsundervisning i Svømmeland. Der var dømt bus til Nørresundby gry-tidligt lørdag morgen.
- Lørdagshandelen bliver voldsomt minimeret, når det kommer til at foregå på gåben og cykelhjul
- Turen til Gug, efter ærteblomster. Aflyst.
- Og sådan kunne jeg blive ved.
Det bliver sikkert heller ikke billigt, hvis det er som Ole frygter. En fejl i det elektriske system. Surt sjov.
– Nu vil vi gerne bestille den sol, der var lovet over Nordjylland i dag.
 
 Vi blev nok noget forvænnede i går, men mere vil have mere.
Sammensværgelse!
Skal vi ikke klage over den manglende sol? Jeg gider ikke det her skyede og dunkle vejr, men vil ha’ SOL!
Jeg er med p̴ en klage, Liselotte Рde lovede jo sol
SÃ¥ kom til Lolland, vi har sol fra en skyfri himmel. Vi har lige travet en tur pÃ¥ diget, det var skønt. Der var nogen, der havde formastet sig til at bruge “vores” bænk, det kunne de ikke være bekendt.
Ærgerligt med bilen, men sådan er de, og vi mærker med det samme, hvor afhængige vi er af bilen.
Hav en god dag alligevel, om ikke andet må du sidde inde og nørkle.
Jamen Kaja, vi kan jo ikke komme Рbilen er helt og aldeles ITU og vi har gr̴vejr
Jeg har bestemt at dagen skal være god alligevel