Ole klipper græs. Det er med at være der nÃ¥r der er tørt – det sker ikke sÃ¥ tit.
Jeg går en runde i haven i følge med Malou og kameraet.
Der sker en masse – georginerne er sprunget ud, og den hvide rose kommer med endnu en blomstring. Det er betagende, at sÃ¥ relativ fÃ¥ km2, kan præstere sÃ¥ meget skønhed.
Men blæsten gÃ¥r frisk, for frisk efter min smag, sÃ¥ jeg lader Ole kæmpe med det grønne helt selv og gÃ¥r ind igen – og jeg kan høre, at han knokler.
jeg er også helt gennemblæst efter to timers græsslåning
Jeg er ikke vild med blæst, Lene – men du er sej